I kernen af Rhône-regionen har Olivier Ravoire etableret særlige relationer med lidenskabelige vinavlere. Vinproduktionen og modningen heraf bliver udført på den respektive vingård i samarbejde med Olivier Ravoire-teamet. Fra Côtes du Rhône kommer her en rødvin lavet på 70% Grenache og 30%, Syrah. Vinen kommer fra vinstokke med en alder der overstiger 55 år.
Vinen har en rubinrød farve og en krydret næse med afbalanceret aroma af røde frugter. Den er silkeblød i munden med behagelig tannin. En dejlig og klassisk rødvin fra Côtes du Rhône, som nydes let afkølet ved ca. 17 grader.
Jeg er i starten af min rejse efter de vine jeg kan se mig selv nyde. Denne Rødvin ligger for mig i den behagelige ende af garvesyre skalaen. Min Mave/hals har det desværre lidt svært ved vine der er proppet med garvesyre, så rejsen bliver at finde frem til nogle behaglige vine til nogen som mig og forhåbentlig hjælpe andre med samme problem. Så hvis du læser dette så er det mit første skridt mod en rejse i vinen og klogskabet i den store verden.
For at starte rigtig, så skal det siges at der er en svag fornemmelse af garvesyre, men det ligger i den behagelige ende som sagt før. Er den sprittet, nej det er minimal og det gør den faktisk frisk. Den har også en mild duft som ikke er for gennemtrængende, dog skal det siges at smagen bliver hængende en lille rum tid, om det er træls er op til den enkelte, men da garvesyren er til stede, dog mild så kan den for mig godt fornemmes på en behagelig måde. Jeg vil gå så langt til at sige at den nok er en vin til alle og for mig og min sarte mund, så ligger den prismæssigt ok.
Som med rommen, så vil jeg sige….. prøv den, du bliver sikkert ikke skuffet…
