Old St.Croix…..Estate 8 or 31.

Jeg nyder at sætte mig ind i historien om en rom, og når jeg læser Old St.Croix Eliksir Orange Grove, Så er historien jo i sig selv fantastisk. Der står jo næsten for meget på etiketten, og det er jo selvfølgelig sagt med et smil. Lad os starte med en del af navnet og hvad der kan lægges i det..

Orange Grove, for nogen er det jo nok bare et navn og måske groft oversat til appelsin lund.. men lad mig gøre den fortælling et par linier længer.

1800-tallet – Orange Grove 
Old St. Croix fortæller, at appelsinlunde og sukkerrør voksede side om side ved Orange Grove, og at appelsiner fra St. Croix var kendt for deres kvalitet. Det er denne del af øens historie, der i dag lever videre i navnet Elixir Orange Grove.. Men lad mig arbejde lidt videre med hvad jeg kalder for en tidslinie og faktatjek.

Historisk Faktatjek.

1733
Danmark køber St. Croix af Frankrig. I de følgende årtier bliver sukkerproduktion en stadig vigtigere del af øens økonomi.

1750
På et kort fra 1750 kan området ved Orange Grove ses med vandløb og træer, men endnu uden markeret udstyr til sukkerproduktion

1760’erne–1770’erne
James Mead forbindes med ejendommen. På kortmateriale fra omkring 1770 er området knyttet til sukkerproduktion, og Orange Grove begynder dermed tydeligt at kunne følges som en del af St. Croix’ sukkerhistorie.

1799
Peter Lotharius Oxholms kort over St. Croix er Orange Grove markeret, og der ses en vindmølle på Estate nr. 31. Møllen er et tydeligt spor efter sukkerproduktionen. Orange Grove bestod af jordstykkerne nr. 31 i West End Quarter og nr. 8 i Prince’s Quarter.

1829
Den velhavende plantageejer Christopher MacEvoy er registreret som ejer af blandt andet Orange Grove. Efter hans død i 1838 går ejendommen videre i familien.

1838
På naboøen St. Thomas får Albert Heinrich Riise sit apotekerprivilegium. Det er begyndelsen på den historie, der langt senere bliver en del af det brand, vi i dag kender som Old St. Croix.

1876
St. Croix’ sukkerindustri bliver moderniseret med centrale sukkerfabrikker og transportsystemer. Orange Grove optræder i infrastrukturen omkring transporten af sukkerrørssaft til Central Factory ved Christiansted.

1800-tallet – appelsinerne 
Old St. Croix fortæller i dag, at appelsinlunde og sukkerrør voksede side om side ved Orange Grove, og at St. Croix’ appelsiner var kendt for deres kvalitet.

EGEN MENING

Dette er jo i korte træk en fortælling om hvad der kunne være bagtanken med den rom vi kender som Old St.Croix Orange Grove og i grove træk hvad de gerne ville sige med den. Jeg håber andre vil finde glæden ved et glas og læse historien.

besøg gerne Old St.Croix Hjemmeside på linket

Paw Sørensen