Paw Sørensen:
I dag vil jeg eller retter sagt vi. Med vi mener jeg at der er kommet en fast gæste gane og smagsløg med som elsker rom som undertegnet, dog er der heldigvis forskellige meninger om de rom vi begge kan lide. I denne udgave af en vurdering vil vi dykke lidt ned i Ron Cartavio. Denne rom er blevet kåret som verdens bedste rom tilbage i 2018. Det er San Fransisco World Spirits Competition som har kåret denne rom i 2018.
Rejsen for denne roms skaber startede i April 1929 i Peru. Ron Cartavio Destilleriet blev navnet, I 1968 blev det overtaget at staten af industrielle årsager. Men synes i skal tage en tur ind på deres hjemmeside på linket nederst på siden
Hvis vi skal starte med det første møde, så bliver det jo med øjnene, og flasken er jo på en måde flot
simpel og alligevel lidt almindelig intetsigende. Videre til smag og duft. Hvis jeg starter med duften, så ligger den meget i den sprittede ende af skalaen og nok også for meget for min smag.
Smagen ligger desværre også i den sprittede ende og det er næsten alt hvad man fanger af smag i de første par minutter, og så kan man godt fornemme noget. For mig var det en blanding af tønde og tørrede frugt og så for mig ikke mere. Dommen over denne rom må blive at spritsmagen er for overdøvende, ikke af den er udrikkelig, men spritsmagen skal lægge sig før den kan nydes…
Denne rom er en solera blend, og som i jo ved så er det en blandings rom. Med blandings rom, menes ikke forskellige rom, men samme rom i forskellige aldre. Denne 18 års solera blend gør gennemsnittet på 18 år. Der kan og vil nok være rom i blendet der er op til 25 og måske endda 30 år gammel.
Hos Cartavio,der bruger man to typer for destillerier. Kolonne og kedel. Det er lidt usædvanlig for den spanske rom stil, hvor man oftest har eller bruger kun kolonne. Selve Cartavio Destilleret ligger på nordkysten af Peru, i noget der hedder Chicama dalen. Jorden i Chicama dalen skulle efter sigende være yderst frugtbar og velegnet til dyrkning af sukkerrør, samt der kommer rent vand ned fra Andesbjergene. Så forholdene kan næsten kun være perfekte..
Denis Thor Christensen….
Jeg har været så heldig at Paw har spurgt om jeg vil smage en af hans rom fra hans sortiment og komme med en ærlig anmeldelse til hans webshop.
Og jeg vil sige at det var noget svære først antaget, for selvom jeg både nydt og samlet på rom i mange år så var det noget helt andet lige pludselig at skulle komme med en konstruktiv mening og ikke bare min egen personlige “naaa dur ikke”
Rommen Paw fandt frem var Cartavio XO, en Rom som jeg ikke havde smagt før men havde hørt om…
Jeg personligt har et eller andet med flasker og propper, flasken skal repræsentere det der er i den og hvis flasken er kedelig, jah så er indholdet det os ret tit, IKKE altid men tit..
Flasken til Cartavio XO er heldigvis ikke en helt standart, det er en simpel flaske uden for meget “pral” med simpel skrift og ægte guld gør at man bliver nysgerrig på den..
Første indtryk af indholdet var duften og den var for mig lidt blandet, der var masser af frugt og sødme men jeg ku ikke pege på noget som trådte mere i karakter end andet så jeg var faktisk lidt for virret! Var sød, var den stærk..
Første smag bød på en masse frugt og sødme men os her blev jeg lidt forvirret, for den bød på massere af frugtsmag men jeg kan ikke sig præcist af hvad og lige som jeg smagte den og skulle tænke over det, BOM så kom der desværre en eftervirkning af sprit..
Jeg smagte den et par gange i små sip og så ku man faktisk komme lidt uden om spritten, og jeg må nok sige at for mig er den nok lidt stærk, af en rom af være synes jeg faktisk at den manglet noget af den fine sukkerrørs sødhed for at være ærlig, der var noget sødt i med ikke nok til at overdøve den krydderet/stærke frugt smag..
Så det er ikke Rom jeg ville tag ned fra hylden og nyde en almindelig aften til en god film eller fordi jeg har lyst..
