Colagon Verdejo

Denne hvidvin som jeg vil berører lidt i denne tekstudgave af en oplevelse, er en Colagon Verdejo fra 2018. Jeg kan ikke og skal selvfølgelig ikke bare virke som om erfaringen med lige denne vin er tilstede og øse ud med en masse viden.

Når det er sagt, så vil jeg starte med det vi kan læse på flasken. Som vi jo alle ved, så står der selvfølgelig lige nødagtig nok til du ved næsten alt. Er det så nok til at du kan danne dig en mening. Nej overhovedet ikke, men du ved hvad flasken indeholder.

Vinen kommer fra en producent ved navn Palacio de Bornos fra regionen Rueda, Spanien. Den består af 60% Verdejo og 40% Viura og ligger på 13,5% alkohol

Farven er ( groft oversat) strå lignende lys gul, med hint af grøn, ekstrem aromatisk, frisk og frugtig i munden. Den går til ris, pasta fisk og ost.

Drikkes ved 10 grader og er lav på taniner.

Det var hvad du får af etiketten, og der er vel egentlig nok. På en måde er det vel, men jeg ser det nu mere som en skreven forventning, hvis men har kendskab til drue såvel som område og hvad der kommer fra de givende regioner

Hvis man ligger på samme skala som jeg gør, så er syreindholdet vigtig for hvordan men modtager vinen. Og denne vin har for mig stort set ingen noter af syrer, og hvad hvidvin angår, så er det 90% af oplevelsen af vinen. Jeg har kun smagt den efter længere tid i køleskabet, så de 10 grader er for mig ukendt, men den er fremragende ved køleskabstemperatur.

Eftersmag der nok af, og det er ikke negativ ment. Den ekstrem aromatisk, frisk, frugtige smag.. den er der, men det gør egentlig ikke noget for mig. Den hjælper på oplevelsen…Men det er jo min mening.

Kan sige at jeg synes men skulle gå lidt væk fra den man altid tager, for den kan vi jo lide. Vær lidt frisk på en oplevelse i vin verden og gå lidt væk fra de vante omgivelser. Kan kan nemt finde en ny god en.. Håber ikke det var helt spild af læse, men måske en lille hjælp..

hvis lysten til at besøge producentens hjemmeside er der, så klik på linket.. god fornøjelse.

      

Paw Sørensen

     

                     Colagon Verdejo

Denne hvidvin som jeg vil berører lidt i denne tekstudgave af en oplevelse, er en Colagon Verdejo fra 2018. Jeg kan ikke og skal selvfølgelig ikke bare virke som om erfaringen med lige denne vin er tilstede og øse ud med en masse viden.

Når det er sagt, så vil jeg starte med det vi kan læse på flasken. Som vi jo alle ved, så står der selvfølgelig lige nødagtig nok til du ved næsten alt. Er det så nok til at du kan danne dig en mening. Nej overhovedet ikke, men du ved hvad flasken indeholder.

Vinen kommer fra en producent ved navn Palacio de Bornos fra regionen Rueda, Spanien. Den består af 60% Verdejo og 40% Viura og ligger på 13,5% alkohol

Farven er ( groft oversat) strå lignende lys gul, med hint af grøn, ekstrem aromatisk, frisk og frugtig i munden. Den går til ris, pasta fisk og ost.

Drikkes ved 10 grader og er lav på taniner.

Det var hvad du får af etiketten, og der er vel egentlig nok. På en måde er det vel, men jeg ser det nu mere som en skreven forventning, hvis men har kendskab til drue såvel som område og hvad der kommer fra de givende regioner

Hvis man ligger på samme skala som jeg gør, så er syreindholdet vigtig for hvordan men modtager vinen. Og denne vin har for mig stort set ingen noter af syrer, og hvad hvidvin angår, så er det 90% af oplevelsen af vinen. Jeg har kun smagt den efter længere tid i køleskabet, så de 10 grader er for mig ukendt, men den er fremragende ved køleskabstemperatur.

Eftersmag der nok af, og det er ikke negativ ment. Den ekstrem aromatisk, frisk, frugtige smag.. den er der, men det gør egentlig ikke noget for mig. Den hjælper på oplevelsen…Men det er jo min mening.

Kan sige at jeg synes men skulle gå lidt væk fra den man altid tager, for den kan vi jo lide. Vær lidt frisk på en oplevelse i vin verden og gå lidt væk fra de vante omgivelser. Kan kan nemt finde en ny god en.. Håber ikke det var helt spild af læse, men måske en lille hjælp..

hvis lysten til at besøge producentens hjemmeside er der, så klik på linket.. god fornøjelse.

      

Paw Sørensen